Denne gang går vores tur til det østlige USA hvor vi flyver til New York og lejer en bil for at køre syd over til Key West i Florida langs med Atlanterhavet for at slutte i Miami og flyve hjem herfra. På vores tur er der indtil videre planlagt stop i Philadelphia, Washington D.C., Charleston, Savannah, Orlando, Tampa og alt hvad solskinsstaten Florida kan byde på og ikke mindst et rendezvous med STS-131 Discovery rumfærge opsendelsen.

sidste opdatering 24/3-2010 fra USA

Dag 1 minus 1 dag

Så oprandt dagen før dagen, og panikken i det lille hjem ville ingen end tage når man finder ud af at to maxi kufferter og én medium kuffert ikke er nok til 5 ugers turne i USA. Hvad gør en klog så, nu hvor næsten alle kuffertforhandlere på Sjælland har fået et opkald og man ikke ønsker at blusse 1000,- kr. af på en ny kuffert…..jo, såmen, man kigger da bare i ”gul og gratis” og finder et meget sødt ældre ægtepar i Mørkøv som vil sælge deres to brugte og yderst velholdte Samsonite maxi kufferter til ialt 450,-. Til den mest ihærdige er der altid en gevinst til sidst.

Dag 1, 17. februar 2010

Spændte af forventning og med 3 fine maxi kufferter læsset i Lupoen satte vi kursen til Kastrup for at flyve til Paris, hvor verdens største passagerfly Airbus A-380 skulle fragte os videre til JFK i New York. Forventningerne til 380´eren var store, ikke mindst fra Lucas´ side, som havde hørt at man havde egen fladskærm og playstation ombord. Det viste sig også at være sandt, men hvad nytter det når strømmen er gået på den række vi sad på…øv, øv, øv….så er 8 timers flyvning godt nok lang tid. Men med taskerne fulde at blade, bøger, Lego og ikke mindst PSP Go klarede vi det alle til UG med kryds og bolle. JA, selv Gitte klarede turen helt uden at fylde de små hvide poser….hurra hurra!

Riiiiiiiiimeligt igennem JFK med diverse kontroller og bagage pick-up (og JO… alle kufferter er også vel ankommet til New York). Vi satte os ud i en Yellow Cab, som viste sig at chaufføren var Michael Schumacher tidligere træner… og med hjertet i halsen og bremsefoden igennem gulvet kom vi efter godt en times formel 1 kørsel i storbyen frem til vores hotel, som ligger 200m fra Central Park og lige over for Carnegie Hall og en spytklat fra Broadway. Godt trætte efter en lang dag, nåede vi lige at sætte tænderne i en god chesseburger fra den lokale, inden vores hoveder ramte hovedpuderne.

Dag 2, 18. februar 2010

Efter en god nats søvn stod vi alle forventningsfulde op til en dag fuld af oplevelser i ”The Big Apple”. Vejret var koldt og solrigt så støvlerne blev kridtet og halstørklædet strammet ind, før vi forlod hotellet efter et godt og solidt morgenmåltid. Hvilket storslået syn at kigge op af de mega høje skyskrabere. ”Man kunne nææææsten ikke se at vi var turister, med vores nakker helt tilbagebøjet og vores udstrakte pegefingre”. Efter få minutters gang gennem Diamond District, som bl.a. indeholder Rockefeller Center, stod vi midt på Time Square badet i lysreklamer, som får Politikens lysreklame på rådshuspladsen til at ligne dét der står med småt i en kontrakt. Det vi stod og så var for os alle indbegrebet af vores forestilling af New York….skyskrabere, lysreklamer, billboards, yellow cabs og NYPD på hvert gadehjørne. Men det skulle vise sig at som dagen skred frem, at New York er meget mere end det. Dernæst var Lucas i en sand drømmeverden da han indtog en 3 etagers stor ToysRus legetøjsbutik med et pariserhjul indenfor. Aldrig har vi set SÅ meget legetøj samlet på ét sted. Lucas overtalte os til at købe en -efter hans eget udsagn- meget, meget sjælden Bakugan, som kan laves om til en stor transformers. Så gik turen i højden… vi ”besteg” nemlig Empire State Building og så New York fra oven. Hvilken storslået oplevelse. Hen af eftermiddagen havde vi en aftale i New York Federal Reservebank, hvor vi skulle ned i ”the gold vault”. 5 etager ned i undergrunden stod vi blandt 25 % af alle guldbarrer i hele verden, hvor 98 % tilhørte andre stater end USA. Så gik turen til stedet hvor World Trade Center engang lå. Her besøgte vi et ”visitor center” som indeholdt bjerge af genstande fra 9/11. Et besøg som fik os til at sætte vores liv i perspektiv, og som fik os til at tænke på de mange som selv faldt i forsøget for at redde andre. De rigtige helte. Centeret ligger lige ved siden af den brandstation som mistede flest brandmænd, faktisk hele 348, og til ære for dem var det i muren på stationen indsat en ca. 20 meter lang mindeplade indeholdende alle deres navne og illustrationer af hændelserne fra den skæbnessvangerende dag. Alt ialt var oplevelse ved WTC én som fik hårende til at rejse sig, og behovet for en stor klenex-boks. Skal bare opleves og føles. Sidste stop på dagens program var en tur op af Wall Street inden vi satte os godt trætte med mange km i benene, og mange fantastiske oplevelser i rygsækken ned i Subwayen og kørte hjem til hotellet. Vi har i dag taget vores første store og velsmagende bid af ”The Big Apple” og må sige at New York og New Yorkerne har vist os venlighed, imødekommendehed og storslåethed.

Dag 3, 19. februar 2010

Dagen startede med en ”joggetur” i Central Park på en times tid. Parken er lige frem ikke noget idylisk sted her om vinteren, så vi må retur igen en sommer og se dette grønne åndehul midt i storbyen. Efterfølgende besøgte vi Time Warner Centeret, hvor vi gratis loggede på en PC for at læse vores E-mail og se nyhederne fra Danmark. Desværre var der en mail fra Kennedy Space Center, som gav os en mavepuster…..launch datoen for STS-131 Discovery var flyttet til den 5. april…øv øv triple øv med løg på, dér missede Kim en af hans store drømme. Efter at have sundet os oven på denne kedelige nyhed tog vi fat på dagens program, nemlig at aflægge Frihedsgudinden et besøg. Dagen i dag var kun afsat til dette besøg, idet mange havde fortalt os at man skulle have god tid og tålmodighed hvis ”hun” skulle besøges…..og minsandten fik de alle ret. Kø, på kø og atter kø. Meeeeeeeeen, det var hele ventetiden værd. Gud hvor er Frihedsgudinden fascinerende tæt på, - det var lige så nakkehårene rejste sig når man stod og kiggede op på ”hende”. Hjemturen gik med en spadseretur gennem Chinatown og Little Italy, sjovt at se subkulturen i denne amerikanske storby. Man må sige at det jo en anden form for intergrationspolitik, man lader andre folkeslag etablere sig og lader dem leve som var de i hjemlandet indenfor et begrænset område. Ja, så ved man da hvor man har dem! Hjemme på hotellet igen efter endnu en lang dag i ”The Big Apple” blev der dømt afslapning og tv-sapning.

Dag 4, 20. februar 2010

Dagens hovedformål var shopping og dase, så for at stimulere indkøbsgenet startede vi med at besøge Bloomingsdale´s, et shoppingscenter på hele 12 etager. Sikken et sted…Illum go home! Så gik vi en slentretur nedad shoppinggade no. 1, 5th Avenue hvor alle de store og kendte mærker lå side om side med den ene butik større end den anden. På vores vej mødte vi også en M&M butik, som var propfyldt på 3 etager med alle afskygninger af M&M accessories og souvenirs, samt siloer fra gulv til loft fyldt med M&M til bland-selv poser. Et gen der også skulle stimuleres var DSB-genet, så vores vej gik selvfølgelig forbi Grand Central Station, med tryk på Grand, for hold da op stationen var stor. Bare at står der i ankomsthallen tabte man helt pusten, for hvilket imponerende syn. Ellers gik dagen bare med at slentre gennem gaderne og opleve pulsen af New York i badende solskin, så vi næsten helt fik forårsfornemmelser. Om aftenen gik vi ned på Times Square for at opleve stemningen by night, badet i neonlys og vi var åbenbart ikke de eneste der havde den idé, for sikken en myretue. Sjovt og fascinerende at opleve denne helt specielle stemning en lørdag aften i New York City.

Dag 5, 21. februar 2010

Høj solskin og sirenesang i det fjerne, der var lagt op til en perfekt dag til at besøge FN hovedkvarteret. Efter en god lang gåtur mødte der desværre os et kedeligt syn, FN må have taget fejl af dagen for vores besøg, fordi alt var lukket og slukket og alle flagene var taget ned, så ingen flagparade til os. Resten af dagen gik med at slentre rundt i dette skønne vejr en højhellig søndag, hvor vi bl.a. mødte Morgan Freemann, man han var dog ikke særlig snaksaglig. Det skal dog siges at New Yorkerne har misforstået konceptet med søndage, for ALT var åbent og gaderne var fulde af mennesker. Vi sluttede dagen med en aftentur ned af Broadway og en familiepizza fra Ray´s. I morgen forlader vi New York fyldt med storbys oplevelser og vi er alle enige om at New York har været en spændende by at besøge og en by som har gjort stort indtryk på os, ikke mindst Empire State Building, Frihedsgudinden og sidst men ikke mindst at stå ved World Trade Center.

Dag 6, 22. februar 2010

Så blev det rejsedag, og efter at have checket ud fra hotellet fik vi os en god deal med dørmandens ”fætter”. Special Price for you my friend - og wupti blev vi kørt til stedet hvor vi skulle afhente vores bil i en monsterstor hvid limousine (ialt ca. en times kørsel). Så New York blev forladt med stil og høj cigarføring. Lucas´ smil gik op til begge ører, og han viste ikke om han drømte eller om det var virkeligt. Nu blev det spændende at se om ”lej et lig” blev mottoet for vores billeje, men heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme. En rimelig velholdt Jeep Grand Cherokee med en særdeles tørstig motor stod pænt og afventede vores ankomst. Bilen blev hurtigt pakket og kursen sat mod Washington og Obama. Vi var så heldige at finde plads på et hotel kun 3 gader fra ”Det hvide hus” hvor vi oven i købet blev opgraderet til en junior-suite uden ekstra omkostninger. Godt trætte efter den lange køretur på knapt 6 timer ramte vi dynerne til en god nattesøvn, for i morgen står den på nye oplevelse i ”Obama-land”.

Dag 7, 23. februar 2010

I dag fik vi besøgt hele 4 præsidenter, 1 levende og 3 døde. Vi kom dog tættest på de 3 døde, Lincoln, Roosevelt og Jefferson, ved hver af deres flotte og betagende mindesmærker og monumenter, det ene mere storslået end det andet. Alle samlet omkring en akse som går igennem verdens største obelisk som er rejst til ære for USA's første præsident, George Washington. Obelisken danner centrum for ”the Mall”, hvilket er et stort anlagt nationalpark-område midt i Washington D.C. I nationalparken vrimlede det med halv-tamme egern som gladelig vil spise peanuts fra din hånd, hvilket fornøjede Lucas gevaldigt. I parken besøgte vi også 2 mindesmærker for faldne soldater, det ene handlede om 2. verdenskrig og det andet om Vietnam krigen. Begge mindesmærker fik det til at løbe koldt ned af ryggen ved tanken om det enorme antal faldne soldater ved begge krige. Det sætter tabene i Irak og Afghanistan lidt i relief, selvom et tab er et tab for meget, og dyb tragisk. Sjovt at se det hvide hus, som faktisk i bund og grund ”bare” er et hus klemt inde mellem høje regeringsbygninger, men dog med USA mest eftertragtede adresse, 1600 Pennsylvania Avenue. Trist at man som menig-mand ikke kan komme ind på guidet tur i huset længere. Desværre kunne man ikke komme særlig tæt på det hvide hus, såååååå det store sus udeblev nok lidt, men alligevel ret sjovt at man har stået foran det og spejdet efter, I ved ham der….. Obama.

Dag 8, 24. februar 2010

Dagens første stop var Arlington Kirkegården, hvor over 350.000 amerikanske soldater p.t. ligger begravet, og tallet stiger med 25-30 om dagen. Hvilket syn at se de mange kridhvide kors stå på lige linje, så langt øjet rakte. Vi overværede en rigtig militær bisættelse, med æreskommando, musikkorps, geværsalutering samt hestetrukken ligvogn….og alt andet med prompt og pragt. En bisættelse som virkelig viste hvorledes man respekterer landets soldater, unge som gamle. Bisættelsen vi overværede viste sig at være for én der havde været soldat helt tilbage i 2. verdenskrig. På kirkegården gik der også en æresvagt ved monumentet for de ukendte soldaters grav. Sjovt at se hans geværeksercits og ”catwalk”. Vi besøgte også John F. Kennedy gravsted, hvorpå der brænder en evighedsflamme. JFK lå sammen med sin kone Jackie og to af deres børn. Ikke langt derfra lå JFK brødrene Robert og Edward. Dernæst gik turen til U.S. Capitol få at se denne prægtige bygning som indeholder både senatet og kongressen. På hjemturen slog vi lige et smut forbi Nationalmuseet for Air and Space, hvilket fik Lucas og Kim til at gå totalt i selvsving over de mange flotte udstillinger, og ikke mindst på grund at de mange fly og rumkapsler der var samlet på stedet. I morgen sætter vi kursen videre sydover, og forlader Washington D.C. med et indtryk af en by som forsøger at samle og fastholde den amerikanske historie og som bærer tydeligt præg af, at den er en regeringsby. Bye bye Obama!

Dag 9, 25. februar 2010

Transportdag….sydover det gik ad Interstate Highway 95, speederen i bund, country musik i radioen og solskærmen nede…intet kunne stoppe os! Højt humør i bilen, ikke mindst efter vores første benzinstop, hvor vi ellers troede at der var hul i tanken…. for i en aldeles ”tørstig dame” (seksbenet 3,7 liter) vi kører… men hvad gør det, når 1 liter benzin koster ca. 3,50,- danske kroner! Mega lange monstertrucks og store gangsterbiler med små damer overhalede os både indenom og udenom på vores vej sydover. Hen på aftenen fandt vi et lille familieejet motel men en meget snaksagelig vært ”Henry”. Motellet kostede næsten ingen penge, og lå i en hyggelig by ved navn Wilmington. I morgen går det atter sydover.

Dag 10, 26. februar 2010

I dag satte vi kursen mod Charleston, en by som rummer megen sydstats historie med slaveri og de store farme hvor man dyrkede bomuld og te. I byen er der også placeret både en stor flådebase og en stor luftbase, så der er god militær aktivitet omkring os. På hotellet blev vi mødt med sydlig accent og høflighed til den helt store guldmedalje. ”How are you aaaaall doing”, ”You aaaaall have a nice evening”.

Dag 11, 27. februar 2010

På denne smukke solrige dag skulle vi downtown og opleve den smukke gamle by Charleston, MEN ”desværre” gik det ikke sådan. Dagen startede ellers med at vi så militær eksercits konkurrence lige ved siden af vores hotel på southern columbia university parkområde. Hold da op hvor var de gode… ikke mindst til geværeskercits, hvor de kastede rundt på alle leder og kanter med det stakkels gevær. Nå, men efter en længere hyggelig sludder med den søde receptionist, kom hun til at anbefale et stop inden byen i et nyt outlet-område. Ja, så gik dagen ligesom med det, for der lå outlet butik på outlet butik, med det ene tilbud bedre end det andet, Tommy Hillfinger, Timberland, Nike, Clark, Addidas og alle de andre. Vi fik også vores første møde med chokolade-fudge, som er håndlavet ved et mix af kakao, sukker, smør og mælk der varmes op til en cremet masse, hvorefter det ligesom bolsjer- og karamelmasse bliver “masseret” indtil det bliver koldt. Så skal vi ikke bare kalde dagen for ”shop-amok”-dagen. Det har så bevirket at vi har bestilt endnu en overnatning på hotellet, for byen skal vi da også nå at opleve inden det går videre sydover og masterkortet skal køle af!

Dag 12, 28. februar 2010

Solen skinnede fra en skyfri himmel, så betingelserne for et besøg downtown Charleston var helt optimale. At slentre rundt i den gamle bydel af Charleston var en oplevelse, hvor man tydeligt kunne forestille sig hvorledes de rige adelsmænd og de fattige slaver har boet engang. Mange af husene var nænsomt restaureret og i overensstemmelse med de oprindelige tanker, mange flotte huse. Turen gik også ad en flot anlagt havnepromenade hvor Atlanterhavet viste sig fra sin pæne side, og man fik helt lyst til at hoppe i vandet. Vi fandt en legeplads hvor Gitte og Lucas fik afprøvet teorierne omkring tyngdekraft og rotationsenergi. I center af byen var der en slags kræmmermarked hvor Masterkortet måtte give op i forhold til kontanter. En skøn tur rundt i Charleston badet i solskin fik humøret helt i top. Selvfølgelig måtte vi jo liiiiige omkring Outlet og se om der var noget vi ikke kunne leve uden og jo, der blev shoppet lidt igen……bare vi nu får plads i maxi-kufferterne. Vi forlader Charleston med fornyet energi, det har været nogle gode afslappende dage her inden det går løs i Florida. I morgen sætter vi kursen til vores første stop i Florida, St. Augustine.

Dag 13, 1. marts 2010

Cruise-kontrollen blev sat, og sydover det gik gennem fladt landskab og små amerikanske landsbyer indtil vi igen ramte Interstate 95 Highway og så tog det fart….inden længe bød The Sunshine State, Florida, os velkommen med høj sol og varme samt friskpresset appelsinjuice. Overtøjet blev lagt i bagagerummet og solbrillerne pudset…..NU skal vi have sol på vores blege kroppe! Inden dagen var omme, var Kims næse allerede rødere end Rudolf´s! Hotellet vi har indlogerede os på, ligger lige op ad en hel golfby, World Golf Village, som både rummer en megastor golfshop og flere 18 hullers golfbaner, samt et utal af hoteller…..så Kim er helt ustyrlig!

Dag 14, 2. marts 2010

Den hjemmefra planlagte shop-amok-dag! Hele dagen var afsat til shopping i et outlet-område og Lucas fulgte troligt med i alle butikkerne og blev i hver butik placeret i et hjørne hvor han loyalt og tålmodigt underholdte sig med sin PSP Go. Godt gået af junior. Da dagen var omme have vi indtaget godt og vel 150 outlet-butikker, og havde indkøbt mærkevare tøj, sko og sandaler i et ukendt antal + en ekstra kuffert til at transportere det hele hjem i…. men altså også blevet adskillige dollars lettere. Efter mødet med mange flinke og hjælpsomme amerikanere har Gitte endelig lært at sige at vi kommer fra Danmark, og er holdt op med at sige at hun er danish (som her betyder wienerbrød). Masterkortet overnattede i is-spanden!

Dag 15, 3. marts 2010

I dag besøgte vi downtown St. Augustine, som viste sig at være Amerika´s ældste permanente europæiske bosættelse fra 1565. I byen lå der et gammelt fort og mange gamle bygninger, som gjorde at det var en rejse tilbage i kolonisternes tid. Vejret startede desværre med en koldfront, men op ad dagen blev himlen igen skyfri og blå med en temperatur der kun rundede de 20 grader. Ellers gik dagen med at ”plyndre” det lokal Wall-Market og genforsyne de basale ting som 6 liter Pepsi til 25,- kr. og chips i lange baner til ingen penge og ikke mindst MacDonald burgere til 2,75 stykket. Lucas svor at han kunne spise 10 burgere, så det måtte jo stå sin prøve….efter 6 burgere måtte han smide håndklædet i ringen. Resten af dagen stod på afslapning på hotellet og et kig i golfshoppen. I morgen sætter vi kursen mod turistfælden over dem alle….Orlando.

Dag 16, 4. marts 2010

Vi forlod St. Augustine med en bil propfyldt med gode indkøb og satte kursen mod Orlando, en tur på kun ca. 2 timer. Allerede ved check-in på det næste hotel går de to vandhunde (Lucas og Gitte) i selvsving…..de kan nemlig se to store udendørs pools med vandrutsjebane og solen skinner fra en skyfri himmel. Kufferterne er dårligt nok åbnet inden de to vandhunde ligger og plasker rundt i poolen. Herefter kørte vi en tur rundt i området for at rekognoscerer. Lad det være sagt med det samme……det blev en laaaaaaaaaaaaaange tur, frøken GPS og vejarbejde går ikke hånd i hånd når det drejer sig om at fortælle KettnerKlanen hvor kareten skal kører hen, men rundt kom vi, og heldigvis retur på hotellet igen.

Dag 17, 5. marts 2010

Så oprandt dagen… vi skulle besøge Disney World, eller rettere sagt én af de i alt 4 parker i resortet. Efter saglig debat og benhård point-givning faldt valget på EpCot parken, som er en fantasiverden med afsæt i fremtiden og det ydre rum. Sikken en oplevelse, fantastik park med mange gode forlystelser. Den bedste var (for Lucas og Kim) en simulation af en tur til Mars, hvor Lucas var pilot, Kim var navigatør og Gitte, selvfølgelig, var Commander. En tur hvor vi blev udsat for stor G påvirkning og en flot simulation af en rumrejse. I parken var der også repræsenteret 11 lande, med hver deres seværdighed både kulinarisk, såvel som bygningsmæssigt….sjovt indslag. Efter en god lang dag med trætte og ømme fødder sluttede vi med Pizza fra Domino på værelset. Vi blev ikke helt ramt af Disney magien på samme måde som da vi besøgte Disneyland Paris, men det er jo også kun godt og vel 3 måneder siden. I morgen er det hviledag inden vi skal i den næste temapark, Universal Studio.

Dag 18, 6. marts 2010

Hviiiiiiiiiiiiiiiledag. Rent afslapning i poolen, i golfshoppen (Kim) og på hotelværelset, - og nåe jo for resten… lige et smut forbi outletten!

Dag 19, 7. marts 2010

Universal Studio´s i badende solskin er bare forrygende. Vi valgte at besøge begge parker og lad det være sagt…..nøøøøj hvor kan de lave gode forlystelser når det drejer sig om illusioner og 4-D animationer. De fleste forlystelser blev testet og vurderet, og de 2 bedste var Hulken, en forrygende vild og snurrende rutsjebane og The Simpsons Ride, en endnu mere fantastisk 4-D illusion, som bl.a. bød både på en tur ind i Maggie Simpsons mund som sut til en rutsjetur ned fra rummet til Jorden i en lille åben vogn. Alt ialt en rigtig forrygende dag med mange gode oplevelser. Trætte retur på hotellet tog vi, for en gangs skyld, et par pizzaer med op på værelset, krydret med et godt glas rødvin og 82. udgave af Oscar uddeling direkte på fjerneren!

Dag 20, 8. marts 2010

Tiltrængt hviledag, med lidt afslapning i poolen, i golfshoppen og på hotelværelset…. og nåe jo, lige et smut forbi verdens største McDonalds restaurant for et par gratis happy meal og lidt ekstra. Så blev det også dagen hvor Kim endelig fik ro i sjælden, og fik købt sig et nyt golfsæt.

Dag 21, 9. marts 2010

Vores sidste hele dag i Orlando blev brugt på et besøg i Sea World, verdens største marinepark. Og med et godt råd hjemmefra kom vi GRATIS ind, fordi koncernen i 2010 har en kampagne hvor alle i USA militær, aktive som reserve, har fri adgang…og dette gælder sørme også militært ansatte ved kolitionsstyrker der står ved deres side i Irak og Afghanistan. De mange shows med delfiner, søløver og ikke mindst spækhuggerhvaler var fantastiske at se på, utroligt hvad man kan få dem til. Dog startede spækhugger-showet med at dyretræner Dawn Brancheau (dræbt d. 24/2 ved selvsamme show) blev mindet med et billedshow, hvilket fik publikum til spontant til at klappe for tilkendegivelse af hendes ære og minde. Det fik det til at løbe koldt ned af ryggen, og en underlig følelse af øget respekt og medsympati for showet og de tilbageværende dyretrænere. I parken fandtes der også nogle rutsjebaner, som fik Dæmonen i Tivoli til at ligne en børnekarrusel. Lucas og Kim var helt vilde og kom hver gang retur røde i hovedet, med armere højt hævet …og et smil fra øre til øre. Den vildeste var en rutsjebane der hed Manta, hvor de skulle ligge på maven og lave loop og snurre rundt! Hele Sea World var en stor oplevelse, og parken bar tydeligt præg af at være verdens største i både areal og antal dyr. I morgen er det ”flyttedag”, men hvortil må flaskehalsen bestemme når vi står op.

Dag 22, 10. marts 2010

Vi læste i en rejseguide at når man besøger Orlando, kunne man kun overleve hvis man havde en bil, et stort dollarbundt og tålmodighed. Så ved check-in var det ”Go Orlando” hele vejen, og nu hvor vi forlader Orlando med urolig mange sjove og fantastiske oplevelser i rygsækken, kan vi sige at ved check-out har vi fortsat bilen (som er lejet !), et væsentlig reduceret dollarbundt (men får heldigvis penge tilbage i skat) - og tålmodigheden er intakt. Mange ubesøgte parker står hen, men vi har efter egen vurdering besøgt dem der skulle besøges på nuværende tidspunkt. Måske vil en sommerferie i fremtiden gå hertil!? Nu gjalt det bare om at ramme Interstate 95 igen og sætte snuden syd over til Key West. Da vi nåede til Fort Lauderdale valgte vi at gå i pitstop, og fandt et lille motel tæt ved stranden. Kufferterne var dårligt nok åbnet på værelset, inden vi stod med sand mellem tæerne og Atlanterhavets bølger op af den nederste del af buksen. Lucas var som sædvanligt når han møder vand og strand ikke til at styre. Dejligt at se hans brede smil og milde latter når han leger ”fangeleg” med bølgerne. Stranden var ikke særlig bred fordi tårnhøje hoteller var bygget direkte i vandkanten.

Dag 23, 11. marts 2010

Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiii, vores sydligst mål blev nået, og USA´s allersydligste punkt, Key West. Morgenstunden startede med lidt småregn som heldigvis var hurtigt ovre og jo længere mod syd vi kom, des højere blev temperaturen. Den landede på 30 grader, og rigtig fugtig varme…..bare skønt og sooooooooooommerligt! Turen fra fastlandet til Key West var en stor oplevelse, utroligt bountyland at køre igennem med turkisblåt hav på begge sider, Atlanterhavet på den ene og Den Mexicanske Golf på den anden. Broer efter broer, ikke mindst ”seven mile” broen, som bl.a. er kendt fra mange Hollywood film. Men efter godt og vel 200 km og et par tusind ”nøjjjj, åhhhh, seeee, uhhhh” er man godt mør. Bedre blev det ikke da det desværre blev det til et par ekstra omgange rundt i Key West by inden vi fandt et ledigt motel, idet hele byen var blevet invaderet af tusindvis af skoleelever der holder ”spring break”, som er meget opsat på at feste igennem. En tur op og ned af byen hovedgade, Duval Street, var en oplevelse i sig selv, med gang i alle barerne og souvenirbutikkerne. Og ikke langt derfra besøgte vi Ernest Hemingway´s hus, hvor han i tidernes morgen sikkert har siddet på verandaen og skrevet nogle af sine mange mesterværker. Prikken over i´et for dagens anstrengelser var dog at se en FANTASTIK smuk solnedgang med turkisblåt hav, godt selskab og en kølig øl. På ”The Sunset Pier” kom vi i snak med et amerikansk ægtepar fra den nordlige del at staten New York, hvilke gjorde hele oplevelsen endnu sjovere og hyggeligere. Der herskede, trods mange mennesker, en utrolig ro og afslappet stemning, hvor alle bare sad og nød denne smukke udsigt ud over havet. Det kunne godt blive helt vanedannende. Skal bare opleves!

Dag 24, 12. marts 2010

Desværre måtte vi forlade det eksotiske, pulserende og lidt omkostningskrævende Key West, hvor vejrudsigten ikke var lovende, og for at sætte kursen opad mod fastlandet idet vi fortsat har en aftale i Kennedy Space Center den 18. til trods for at selve rumfærgeopsendelsen er udskudt. Efter en del timers kørsel har vi fundet et lækkert hotel i Naples, på Floridas vestkyst, hvor vi ”crasher” et par dage for at nyde poolen, stranden og solen!

Dag 25, 13. marts 2010

Baaaaaaaaadeferiiiiiiiiiiiiiiie, solen stråler fra en klar blå himmel og vi skal bare dase ved poolen……troede vi…. for da vi spiste morgenmad kom vi i snak med et ældre amerikansk ægtepar fra Michigan. De fortalte os at de var i byen for at deltage i en parade med 40.000 personer til ære for Sankt Patrick, der er en fejring af irsk kultur og hvor deltagerne bærer tøj i den traditionelle irske, grønne farve. De oplyste os at der fra vores hotel kun var 10 minutter til byen, så af sted med os, på gå-ben! Men det viste sig at de 10 minutter til byen må have været i bil med 120 i timen….så godt ristet af den bagende sol og ømme fødder i de nye sandaler ankom vi til paraden efter godt og vel en times vandring i rask trav. Og parade kan amerikanerne sku´ finde ud af at holde, for sikken en fest, sikke en energi og sikke en god stemning. Den største applaus fik vogntoget fra NYPD og FDNY, hvorpå veteraner herfra deltog og der på vogntoget står ”Never forget”, som refererede til at vi aldrig skal glemme de fortabte og heroiske helt fra 11. september 2001. En rørende oplevelse. Paradedeltagerne kastede slik, halskæder og andre merchandise ting, til især Lucas og Gitte´s store fornøjelse, som fik samlet og grebet optil flere kg slik. Turen tilbage til hotellet tog vi via stranden med fødderne i den Mexicanske Golf. En laaaang, men fantastisk tur med pelikaner flyvende om ørerne på os. Godt møre og røde, så røde at Kim havde ”hvid undertrøje” på da han tog poloen af, overgav vi os til hotellets kolde aircondition på værelset.

Dag 26, 14. marts 2010

Efter gårdagens strabasser står menuen i dag på ren og skær afslapning ved, og ikke mindst i, poolen. Måtte købe en solfaktor 70+ til junior, idet hans hud ”bobler” så underligt i panden. Han klager dog ikke over at dykkermasken strammer….så det er da gode tegn! Gittes ryg (bækken?) er desværre gået helt amok igen, så smerterne holdes lidt nede med smertestillende præparater såsom Pinex og det amerikanske vidundermiddel ”Stop-pain”, både i sprayform og som 8-timers virkende plaster…så hun er godt plastret ind og ligner derfor efterhånden en hel mumie. Men humøret højt, ligesom temperaturen.

Dag 27, 15. marts 2010

Høj sol og skyfri himmel kan kun betyde en ting……røde næser og masser af after sun lotion. I dag har vi lavet…ikke en disse!!! Bare slappet af ved poolen med en god bog og så en slentre tur gennem down town, hvor husene ligner små slotte og palmerne stod ranke overalt, og ikke mindst grønne nyslåede græsplæner der fyldte luften med duften af sommer…ahhhhhhhhhhhh skønt!! Naples er I vores øjne en by for velhavere og golfere! Her kører alle de ”fine” damer rundt i cabriolet’er og mændene i lavtgående sportsvogne, når de ikke kører i golfvognen. Dagene i Naples har bare været skøn badeferie!

Dag 28, 16.marts 2010

I dag rykkede vi os lidt tættere på Titusville, hvor vi skal være fra i morgen af. Dumpede ind på at rigtigt lækkert og nyt motel lige ved motorvejen. Om aftenen kørte vi en lille tur til stranden ved en hyggelig lille by, Brandenton syd for Tampa, for at se solen gå ned.

Dag 29, 17.marts 2010

Så gik det over stepperne fra Floridas vestkyst til Floridas østkyst og tid til refleksion over at vi nu tager hul på vores sidste uge i USA. Tænk, at vi bl.a. for 28 dage siden gik rundt i New Yorks gader iført vinterjakker og halstørklæder… og for kun 20 dage siden ”besøgte” Obama i Washington D.C, det virker som en evighed siden og næsten helt uvirkeligt alt det vi har oplevet indtil nu. I morgen skulle have været den store rumfærge opsendelsesdag, men nu må det ”bare” blive til et almindeligt besøg på Kennedy Space Center. En lille smuttur til downtown Titusville og hjem på motellet til en gang ”fjerneren” var resten af dagens højdepunkter.

Dag 30, 18.marts 2010

Så oprandt dagen hvor én af Kim´s store drømme gik i opfyldelse…et besøg ved Kennedy Space Center. Vejret var helt perfekt til besøgsdag, småkoldt omkring de 18 grader og overskyet. Inden ganske længe står vi ansigt til ansigt med ”hende”, rumfærgen Discovery, som skulle have været opsendt i dag. ”Hun” stod klar til sidste check i opsendelsesrampe 39A, så smuk og betagende. Øv, øv og atter øv, det var lidt malurt i bægret ved dagens mange oplevelser, at vi var SÅ tæt på at se en rumfærgeopsendelse. Med bus blev vi transporteret rundt på KSC, hvor det mest betagende stop var ved Saturn V raketten, der er den største type rumraket som NASA udviklede. Det er en tretrins-raket der blev brugt til at opsende visse af Apollo-programmets fartøjer. Dér hang den i loftet af hangaren, 110m lang, 10m i diameter og lidt over 3000 tons…. iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiimponerende syn. Et ligesom imponerende syn var den bygning hvor de kobler rumfærgen sammen med raketterne og brændstoftanken. Bygningen kan volumenmæssigt rumme knapt 4 Empire State Building´er, og igennem porten kan Frihedsgudinden komme igennem uden problemer. Vi så også rumkapsler som faktisk HAR været i kredsløb om jorden, utroligt at tænke på, ikke mindst de første kapsler de blev sendt op i….ganske små og trange. Dagen igennem mødte vi mange andre med samme skæbne som os, der OGSÅ havde planlagt at besøge KSC for at se en opsendelse, og OGSÅ været så super heldige at få fat i de eftertragtede billetter, ja vi var vel nok til at danne en hel forening. Alt i alt en fantastisk dag, der bragte os sikkert gennem rumalderen fra start til nu, og dens beundringsværdige historie med både de tragiske, de nervepirrende og heltagtige hændelser.

Dag 31, 19.marts 2010

Skal, skal ikke, skal, skal ikke, SKAL…..vi kan ikke have været i Florida uden at have besøgt den oprindelige Disney World resort, parken hvor hele magien begyndte. Derfor satte vi tidligt om morgen kursen retur til Orlando. Knapt nok var vi kommet ind i parken før magien begyndte….en fabelagtig parade med fælles dans og sang med Disney figurerne i bagende solskin var en perfekt start på besøget. Så var stemningen sat! Parken var fyldt til renden med gæster, så det blev kun til et par forlystelser, men bare dét at gå rundt og opleve stemningen og denne fantastiske park, som er en del større end Disneyland i Paris, var det vi var kommet efter…..magien var helt sikkert tilstede, og den blev nydt i fulde drag. Efter en eventyrlig dag i Disney World, som desværre måtte tage sin ende, satte vi kursen må Miami, men klokken var blevet mange… så vi gjorde et stop i Port St. Lucie, syd for Fort Pierce.

Dag 32, 20.marts 2010

Store slappedag med vandhunden Lucas i poolen til han lignede en rosin og de ”gamle” på solvognen med bøger og blade. 28 grader og høj sol. Nu skal der ”brunes” igennem inden vi skal hjem.

Dag 33, 21.marts 2010

Så gjalt det sidste ryk på Interstate 95 syd over til vores finale destination Miami Beach. Termometeret siger knapt 30 grader midt på dagen, og velankommet til vores hotel besluttede vi at benytte dagen på et besøg i Everglades Nationalpark og en tur i en airboat. Et halvsnusket sted på kanten til Nationalparken blev vores valg af en blandt hundredvis af udbydere af airboat turer. På turen så vi både alligatorer og skildpadder i deres rette element uden bur og hegn omkring sig, og sejlturen i sig selv var også en stor oplevelse. Her til aften står termometeret fortsat ret højt, så airconditionen må nok på nattearbejde.

Dag 34, 22.marts 2010

Regnvejr…ja, det måtte jo indhente os på et tidspunkt. Så dagen startede stille og roligt med et godt solidt morgenmåltid på hotellet, hvorefter vi kørte lidt rundt i området. Allerede over middag tog solen igen fat, og det blev tid til en cruiser op ad Ocean Drive og Art Deco kvarteret, samt en dyppetur på Miami South Beach, hvor vi så 2 legesyge delfiner få meter fra os i vandet. Hele området omkring på Miami Beach siden er en bikube uden lige, med megen aktivitet på begrænset område…ikke lige vores kop te.

Dag 35, 23.marts 2010

Ingen familietur uden en strandtur og det blev så i dag. Miami South Beach og Atlanterhavet viste sig fra deres bedste side, så der var lagt op til en succes. Efter alt saltvandet og strandsandet trængte vi til en tur i hotellets pool da vi kom hjem på hotellet, som dannede rammen for afslutningen på en dejlig afslappet dag i højt solskin, inden det i morgen gå løs med hjemrejsen.

Dag 36, 24.marts 2010

Rejse-hjem-dag…øv, øv og atter øv…….dagen i dag har vi sovet længe for flyet afgår først kl. 18.30 og med 10 timers samlet flyvetid foran os er det godt at være veludhvilet. Trist at forlade USA i dette strålende solskinsvejr og så iført vintertøj og -støvler, som vi har måtte iføre os efter vi har set vejrudsigten på DMI. Hellere svede i Miami end fryse i Kastrup!

Epilog

Efter 14 hoteller/moteller, 8 stater, knapt 5500 km og 36 dage i de forenede stater sætter vi kursen mod Danmark med rygsækken fyldt med mange gode oplevelser.100m mestre i fastfood, og et indtryk af amerikanerne som værende et imødekommende og hjælpsomt folkefærd. Alt ER bare større ”over there” og super size me MÅ være mottoet og eftermæglet. Underligt at tænke på at USA, i sin nuværende form, kun blev til i 1779 og det allerede i en sådan ”ung” alder har opnået så mange store resultater, store personligheder og blevet en verdensmagt, specielt når man kigger på den almindelige amerikaner! Måske er det fordi at janteloven ikke eksisterer herovre? Eller drengene i Washington som de få udvalgte gennem årene bare gør et rigtigt godt job? Vi har kun besøgt og oplevet en meget lille procentdel af dette enorme land, og vi er tørstige efter mere! Det er skønt at se en rigtig Chevrolet, og ikke som i DK en forklædt Daewoo fra Korea… og ikke mindst nyde vejbilledet fyldt med Ford GT´ere, Mustanger og Hummere! Landet med de mange biler og biler og biler og biler som kører for reklameskilte og reklameskilte og reklameskilte og reklameskilte og meget pling pling, hvilket er en enorm kontrast mellem de pulserende storbyer og små lokalsamfund gemt væk i skov og land områder vi oplevede når vi kørte mellem vores destinationer, det har også gjort indtryk på os, en kontrast som vi sjældent ser og hører om i hverdagens medier fra USA. En generel opfattelse af de amerikanske bilister er at hva´ dælen gjorde de inden mobilen blev opfundet, det er mere reglen end undtagelsen af man snakker i mobil når man kører i sin bil. Har man virkelig behov for altid at være i kontakt med en person?? Tænker helt på hvad der er blevet af at pille næse og søge på radioen efter noget god musik! Og så må man sige at USA er kupon-land med stort K, for hold da op med kuponhæfter og løse kuponer man skulle have styr på…..næsten alt kunne erhverves billigere bare man kunne fremvise en kupon. At bo i en kuffert og på forskellige hoteller har været sjovt at prøve, og utroligt hurtigt finder man en ”ankomst- og afgangsrytme”…. med hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Det gode ved at bo på hoteller er at man ikke skal gøre rent og rede seng, men ulempen er at den velkendte kamp om fjernbetjeningen far & søn imellem også praktiseres her… og at man ikke liiiige tager en slappedag på værelset, det er for kedeligt. Rejseformen er umiddelbart ikke lige så intim og hyggelig som når man rejser rundt i en autocamper, hvor man har hele sit ”hjem” med sig og intet fjernsyn, og hvor det er nemmere at tage en slappedag i camperen. Det er i sidste ende nok mere er os når det drejer sig om længerevarende rejser, hvorimod hotelværelser passer mere til en uge til 14 dages rejser. MEN lad det være sagt…vi har haft en kanongod tur vi ikke ville være foruden, og USA er et fabelagtigt land der har SÅ meget at byde på. Nu skal vi hjem og konsumerer alle oplevelserne og indtrykkene vi har fået gennem de sidste 5 uger og begynde at spare op til nye eventyr.

Good night America where ever you are!

Till we meet again!!

OVER AND OUT FROM ”OVER THERE”